Velkommen til hjerneforskerens laboratorium!
Alle ideer starter i hjernen
Vi har ofte svært ved at forklare, hvorfor og hvordan en god ide opstår. En ting er vi dog ganske sikre på, nemlig at alle vores ideer bliver til i hjernen. Hjernen er vores egen supercomputer, som styrer alt, hvad vi foretager os - direkte såvel som indirekte. Hvert eneste åndedræt, hjerteslag, følelse, tanke og bevægelse starter i vores hjerne. Ligesom en computer har forskellige programmer, som hjælper os med forskellige gøremål - som eksempelvis at søge efter informationer på internettet, at skrive en email, spille et spil og løse en matematikopgave - ligeså vel består vores hjerne af forskellige centre, der hver især og i fællesskab hjælper os med at løse alle de forskellige opgaver, vi som mennesker bliver stillet overfor i vores liv og hverdag.
De fleste opgaver - så som at trække vejret - sørger hjernen for helt automatisk, uden at vi behøver tænke nærmere over det. Andre opgaver, som for eksempel at lave de lektier, vi får for i skolen, kræver, at vi aktivt planlægger dem, sætter os ned og tænker over, hvordan vi bedst kan komme frem til en løsning.
Hvis vi skal prøve at forstå, hvordan kreativitet og ideer bliver til, bliver vi nødt til at starte med at se nærmere på vores hjerne. Den menneskelige hjerne er nemlig ganske særlig. Så lad os tage på besøg i hjerneforskerens laboratorium for at se, hvad vi ellers kan lære om vores hjerne.
Alle ideer starter i hjernen
Vi har ofte svært ved at forklare, hvorfor og hvordan en god ide opstår. En ting er vi dog ganske sikre på, nemlig at alle vores ideer bliver til i hjernen. Hjernen er vores egen supercomputer, som styrer alt, hvad vi foretager os - direkte såvel som indirekte. Hvert eneste åndedræt, hjerteslag, følelse, tanke og bevægelse starter i vores hjerne. Ligesom en computer har forskellige programmer, som hjælper os med forskellige gøremål - som eksempelvis at søge efter informationer på internettet, at skrive en email, spille et spil og løse en matematikopgave - ligeså vel består vores hjerne af forskellige centre, der hver især og i fællesskab hjælper os med at løse alle de forskellige opgaver, vi som mennesker bliver stillet overfor i vores liv og hverdag.
De fleste opgaver - så som at trække vejret - sørger hjernen for helt automatisk, uden at vi behøver tænke nærmere over det. Andre opgaver, som for eksempel at lave de lektier, vi får for i skolen, kræver, at vi aktivt planlægger dem, sætter os ned og tænker over, hvordan vi bedst kan komme frem til en løsning.
Hvis vi skal prøve at forstå, hvordan kreativitet og ideer bliver til, bliver vi nødt til at starte med at se nærmere på vores hjerne. Den menneskelige hjerne er nemlig ganske særlig. Så lad os tage på besøg i hjerneforskerens laboratorium for at se, hvad vi ellers kan lære om vores hjerne.
![Picture](/uploads/1/9/2/0/19209343/3381970.jpg?461)
Er en stor hjerne lig med en særlig hjerne?
En typisk menneskehjerne vejer imellem 1,2-1,5 kg. Det lyder ikke af meget - men set ift. størrelsen af vores krop, er det en relativt stor hjerne. Flere dyr har faktisk en endnu større hjerne. Delfiner, der ofte betragtes som værende blandt de klogeste dyr på Jorden, har en hjerne, der normalt er noget større end et menneskes. En elefants hjerne vejer normalt over tre gange så meget som en menneskehjerne, nemlig 5 kg. Blåhvaler har med en hjerne på 10 kg, den største hjerne af alle dyr. Men hverken delfiner, elefanter eller blåhvaler er klogere eller bedre til at tænke end os mennesker.
Så hvis ikke det det handler om størrelsen, hvad er det så, der gør den menneskelige hjerne til noget særligt?
En hjerne består af celler - nerveceller - også kaldet neuroner. Og her bliver menneskehjernen straks mere interessant. Den menneskelige hjerne består nemlig af tæt på 100 milliarder (100.000.000.000) nerveceller. Og det er langt flere end nogen anden skabning på Jorden.
Elefantens hjerne har, så vidt vi ved, næstflest nerveceller med ca. 23 milliarder - og den ellers så kloge delfins hjerne består “kun” af omkring 6 milliarder nerveceller. Til sammenligning består en muse-hjerne af "kun" omtrent 4 millioner (4.000.000) nerveceller.
En typisk menneskehjerne vejer imellem 1,2-1,5 kg. Det lyder ikke af meget - men set ift. størrelsen af vores krop, er det en relativt stor hjerne. Flere dyr har faktisk en endnu større hjerne. Delfiner, der ofte betragtes som værende blandt de klogeste dyr på Jorden, har en hjerne, der normalt er noget større end et menneskes. En elefants hjerne vejer normalt over tre gange så meget som en menneskehjerne, nemlig 5 kg. Blåhvaler har med en hjerne på 10 kg, den største hjerne af alle dyr. Men hverken delfiner, elefanter eller blåhvaler er klogere eller bedre til at tænke end os mennesker.
Så hvis ikke det det handler om størrelsen, hvad er det så, der gør den menneskelige hjerne til noget særligt?
En hjerne består af celler - nerveceller - også kaldet neuroner. Og her bliver menneskehjernen straks mere interessant. Den menneskelige hjerne består nemlig af tæt på 100 milliarder (100.000.000.000) nerveceller. Og det er langt flere end nogen anden skabning på Jorden.
Elefantens hjerne har, så vidt vi ved, næstflest nerveceller med ca. 23 milliarder - og den ellers så kloge delfins hjerne består “kun” af omkring 6 milliarder nerveceller. Til sammenligning består en muse-hjerne af "kun" omtrent 4 millioner (4.000.000) nerveceller.
![Picture](/uploads/1/9/2/0/19209343/1391773030.jpg)
Hvad betyder antallet af nerveceller for vores evne til at få gode ideer?
Vi ved at hjernen er hjemsted for tanker og følelser. Desuden modtager og koordinerer den signaler fra alle sanser og sender besked til musklerne. Præcis hvordan vores hjerneceller fungerer er stadig lidt af et mysterium, men der er noget, der tyder på, at hjernecellerne hver især fungerer på samme måde som en computers harddisk; nemlig som et sted, hvor informationer lagres. Med andre ord, fungerer vores hjerneceller tilsammen som bittesmå rummelige hylder, der hver især sørger for at alle vores minder, erfaringer og lærdom bliver nøje opbevaret.
Hvis vi tager et grundigt kig på en enkelt hjernecelle igennem et mikroskop, viser der sig et meget interessant billede. Igennem mikroskopet kan vi nemlig se, at enkelt hjernecelle på underfundig vis er forbundet til andre hjerneceller i et gigantisk netværk af mikroskopiske forbindelser. Disse forbindelser kaldes også for “synapser”. Hvis hver hjernecelle er en lille by, er hver synaps som en telefonledning, der gør det mulig at for en bys indbyggere at kommunikere med andre byers indbyggere. Faktisk kan en enkelt hjernecelle være forbundet med op til 10.000 andre hjerneceller i vores hjerne. Og her bliver det rigtig interessant:
Den seneste forskning i hjernecellernes forbindelser viser, at jo flere forbindelser der er imellem de enkelte hjerneceller, des bedre er hjernen i stand til tænke. Og hvad mere er, har forskerne også fundet ud af, at hjernecellernes netværk er under konstant udvikling, altså, at der hele tiden skabes nye forbindelser til andre celler.
Det er her, vi kan forklare, hvad en ny ide er, set fra hjernens perspektiv: En ny ide er nemlig en ny forbindelse i hjernen imellem forskellige hjerneceller.
Da Albert Einstein døde i 1955, blev hans hjerne bevaret i det håb, at man ved at undersøge den nærmere kunne forstå, hvad der gjorde ham til så klogt og kreativt et menneske. Studier har sidenhen konkluderet, at selvom størrelsen på Einsteins hjerne var gennemsnitlig, var der et større antal forbindelser (på latin kaldet: corpus callosum) imellem højre og venstre hjernehalvdel. Og, at de centre i hjernen, som kaldes for "associationscentrene", og som bl.a. er involveret i koordinering af forskellige sanseindtryk, var større end i en almindelig gennemsnitshjerne.
Vi ved at hjernen er hjemsted for tanker og følelser. Desuden modtager og koordinerer den signaler fra alle sanser og sender besked til musklerne. Præcis hvordan vores hjerneceller fungerer er stadig lidt af et mysterium, men der er noget, der tyder på, at hjernecellerne hver især fungerer på samme måde som en computers harddisk; nemlig som et sted, hvor informationer lagres. Med andre ord, fungerer vores hjerneceller tilsammen som bittesmå rummelige hylder, der hver især sørger for at alle vores minder, erfaringer og lærdom bliver nøje opbevaret.
Hvis vi tager et grundigt kig på en enkelt hjernecelle igennem et mikroskop, viser der sig et meget interessant billede. Igennem mikroskopet kan vi nemlig se, at enkelt hjernecelle på underfundig vis er forbundet til andre hjerneceller i et gigantisk netværk af mikroskopiske forbindelser. Disse forbindelser kaldes også for “synapser”. Hvis hver hjernecelle er en lille by, er hver synaps som en telefonledning, der gør det mulig at for en bys indbyggere at kommunikere med andre byers indbyggere. Faktisk kan en enkelt hjernecelle være forbundet med op til 10.000 andre hjerneceller i vores hjerne. Og her bliver det rigtig interessant:
Den seneste forskning i hjernecellernes forbindelser viser, at jo flere forbindelser der er imellem de enkelte hjerneceller, des bedre er hjernen i stand til tænke. Og hvad mere er, har forskerne også fundet ud af, at hjernecellernes netværk er under konstant udvikling, altså, at der hele tiden skabes nye forbindelser til andre celler.
Det er her, vi kan forklare, hvad en ny ide er, set fra hjernens perspektiv: En ny ide er nemlig en ny forbindelse i hjernen imellem forskellige hjerneceller.
Da Albert Einstein døde i 1955, blev hans hjerne bevaret i det håb, at man ved at undersøge den nærmere kunne forstå, hvad der gjorde ham til så klogt og kreativt et menneske. Studier har sidenhen konkluderet, at selvom størrelsen på Einsteins hjerne var gennemsnitlig, var der et større antal forbindelser (på latin kaldet: corpus callosum) imellem højre og venstre hjernehalvdel. Og, at de centre i hjernen, som kaldes for "associationscentrene", og som bl.a. er involveret i koordinering af forskellige sanseindtryk, var større end i en almindelig gennemsnitshjerne.
![Picture](/uploads/1/9/2/0/19209343/1037813.jpg?333)
Hvordan kan vi skabe nye forbindelser i hjernen?
En ny ide er altså en ny forbindelse oppe i hjernen. Men disse forbindelser opstår ikke bare ud af den blå luft. Hjernen styrer alle vores sanser (høre, føle, smage, syn, lugte), og bearbejder konstant alle de indtryk, vi får. Når vi bevæger os rundt i vores hverdag, fra hjem til skole og job er hjernen konstant på arbejde - også selvom vi ikke tænker over det, suger hjernen konstant nye indtryk til sig.
Vores ideer opstår på baggrund af alle de input vi får - og allerede har fået - igennem vores sanser og via dét at være sammen med andre mennesker. På den måde er en det at få en ny ide, ofte en ny kobling af noget banalt og velkendt på en ny måde.
Vi kan ikke adskille sindet fra hjernen, eller det mentale fra det fysiske. Men det vi ved er, at det rent faktisk er muligt at styrke hjernen, ligesom det er muligt at styrke en muskel ved træning. Jo mere vi arbejder med hjernecellerne, ved f.eks. at åbne for ny læring, jo flere hjernecelle-forgreninger laver vi. Det øger overfladeområdet på cellerne og dermed mulighed for at danne flere forbindelser. Gennem egne oplevelser skaber man sin egen unikke hjerne. Det vil sige, at der simpelthen ikke findes et eneste andet menneske, som har de samme hjernecelle-forbindelser som dig. På verdensplan er der således over 7 mia. unikke hjerner.
Med baggrund i vores viden om, hvordan hjernen fungerer og hjælper os med at skabe nye ideer, vil vi opfordre jer til at tage fat i nogle konkrete værktøjer/øvelser, som I kan bruge i undervisningen til at teste jeres kreativitet, idérigdom samt forberede hjernen bedst muligt på at udvikle ideer. Det er vigtigt, at disse øvelser udgør det første skridt i et innovations- eller kreativitetsforløb, da principperne går igen ift. de fleste af værktøjerne i Workshoppen.
En ny ide er altså en ny forbindelse oppe i hjernen. Men disse forbindelser opstår ikke bare ud af den blå luft. Hjernen styrer alle vores sanser (høre, føle, smage, syn, lugte), og bearbejder konstant alle de indtryk, vi får. Når vi bevæger os rundt i vores hverdag, fra hjem til skole og job er hjernen konstant på arbejde - også selvom vi ikke tænker over det, suger hjernen konstant nye indtryk til sig.
Vores ideer opstår på baggrund af alle de input vi får - og allerede har fået - igennem vores sanser og via dét at være sammen med andre mennesker. På den måde er en det at få en ny ide, ofte en ny kobling af noget banalt og velkendt på en ny måde.
Vi kan ikke adskille sindet fra hjernen, eller det mentale fra det fysiske. Men det vi ved er, at det rent faktisk er muligt at styrke hjernen, ligesom det er muligt at styrke en muskel ved træning. Jo mere vi arbejder med hjernecellerne, ved f.eks. at åbne for ny læring, jo flere hjernecelle-forgreninger laver vi. Det øger overfladeområdet på cellerne og dermed mulighed for at danne flere forbindelser. Gennem egne oplevelser skaber man sin egen unikke hjerne. Det vil sige, at der simpelthen ikke findes et eneste andet menneske, som har de samme hjernecelle-forbindelser som dig. På verdensplan er der således over 7 mia. unikke hjerner.
Med baggrund i vores viden om, hvordan hjernen fungerer og hjælper os med at skabe nye ideer, vil vi opfordre jer til at tage fat i nogle konkrete værktøjer/øvelser, som I kan bruge i undervisningen til at teste jeres kreativitet, idérigdom samt forberede hjernen bedst muligt på at udvikle ideer. Det er vigtigt, at disse øvelser udgør det første skridt i et innovations- eller kreativitetsforløb, da principperne går igen ift. de fleste af værktøjerne i Workshoppen.